BioMar baner vejen mod blå mad og grønne løsninger (Blue Food, Green Solutions) ved at være guldsponsor for AQUA 2024-konferencen.
Aqua 2024 finder sted den 26.-30. august i København. Temaet for AQUA 2024 er “Blue Food, Green Solutions”.
Viden og inspiration
Aqua 2024 byder på en videnskabelig konference, en messe, branchefora, workshops, arrangementer for studerende samt receptioner. Konferencen giver mulighed for at eksponere Danmark og landets førende position med hensyn til innovation inden for adskillige nøgleteknologier, der er afgørende for den fremtidige akvakultur. Samtidig er det også en platform, hvor eksperter fra hele verden kan mødes og udveksle viden.
BioMar har været guldsponsor for AQUA-arrangementerne siden 2012. AQUA arrangeres af EAS (European Aquaculture Society) og WAS (World Aquaculture Society). Vi ser frem til at mødes med opdrættere, forskere og mange andre interessenter og til at dele viden og blive inspireret gennem oplæg, præsentationer og dialoger.
Produktionen af blå mad skal øges. Grønne løsninger vil være en hjælp til dette
Fisk og skaldyr er en vigtig komponent i vores fremtidige fødevarer. Blå mad fra alle arter i saltvands- og ferskvandsproduktioner er med rette i søgelyset for deres potentiale til at levere en sund, smagfuld og meget nærende fødevarer til planeten.
Akvakulturen har vist sig at kunne håndtere ændringer og anerkendes i stigende grad for dens miljøansvar, det reducerede fodaftryk samt dens høje effektivitet i proteinomdannelse og -forsyning. Efterhånden som vi lærer mere, øges vores potentielle evne til at tilbyde grønne løsninger på tværs af hele akvakulturens værdikæde – heri medtaget slutprodukterne af fiske- og skaldyrsopdræt.
Kom og mød BioMar
BioMar støtter i høj grad AQUA 2024’s tilgang til “Blue Food, Green Solutions”. Kom og mød BioMar på stand 147-150 for at lære mere om vores produkter og tjenester samt vores bestræbelser på at fastholde vores fokus på at levere værdi til vores kunder, samtidig med at vi reducerer miljøpåvirkningen og fremmer en kultur præget af innovation og ekspertise.
Besøg www.aquaeas.org for at læse mere om Aqua 2024.