BioMar’s foderkoncept Blue IMPACT Aqua tilbydes nu også i mindre pillestørrelser. Udvidelsen af serien, som tidligere alene var tilgængelig til havbrug, gør det muligt for ørredopdrættere at drage fordel af dette foderkoncept med særligt fokus på at minimere den miljømæssige påvirkning fra akvakulturen.
"Generelt set er nutidens akvakultur en meget bæredygtig måde at producere dyreproteiner til menneskeføde på. Nutidens akvakulturfoder er meget mere bæredygtigt end det, der blev anvendt i akvakulturen for ca. 20 år siden. Hos BioMar er vi stolte over at kunne tilbyde vores kunder foderløsninger, der er førende på markedet, når det gælder bæredygtighed. Det gælder alle vores foderløsninger. Med Blue IMPACT™ hæver vi niveauet, og rykker bæredygtigheden i fiskefoder endnu et trin op,” sagde Christina Frisk, produktchef for ferskvandsarter, BioMar EMEA.
Vi må passe på vores planet. Dens fremtid påvirkes af mange forskellige faktorer. BioMar’s foderkoncept Blue IMPACT™ er udviklet til at minimere akvakulturens påvirkning. Blue IMPACT™ Aqua blev lanceret i 2020 og var det første foder, der blev udviklet under konceptet. Det havde særligt fokus på at minimere det aftryk, som aktiviteterne inden for fiskeopdræt efterlader på miljøet, i dette tilfælde ved at reducere fosforudledningen i Østersøområdet.
Det første foder kunne fås i 6 og 8 mm piller og var målrettet opdræt af store regnbueørreder i havbrug. Med udvidelsen fås Blue IMPACT™ Aqua-foderet nu også i 3 og 4,5 mm piller, så opdrætterne nu kan fodre på mindre fisk og dermed opnå en længere periode med reduceret fosforudledning i produktionscyklussen.
Reduktionen i fosforafgivelsen lader sig gøre, fordi fosforen har en høj fordøjelighed og fordi ingredienserne til foderet er omhyggeligt udvalgte. På grund af denne optimering får opdrætterne mulighed for at øge fiskeproduktionen uden samtidigt at øge fosforafgivelsen. - Med Blue IMPACT™ Aqua-foderet hjælper vi ikke alene vores kunder med at forbedre bæredygtigheden i deres opdræt. Vi tilbyder også en bæredygtig forretningsløsning gennem en potentiel produktionsstigning med den samme fosforafgivelse, afslutter Christina Frisk.
Blue IMPACT™ Aqua-foderet er udviklet i tæt samarbejde med fiskeopdrættere, som deler BioMar’s engagement inden for bæredygtig udvikling af akvakulturen og som har bragt nytænkning ind i den bæredygtige akvakultur.