Efter en kold vinter med lave temperaturer kan forårets komme være forbundet med hastige temperaturstigninger. Denne tid kan være en udfordrende og risikabel tid for fiskene, hvis fodringsstrategien ikke tilpasses omstændighederne.
I løbet af de første forårsuger med hastige temperaturstigninger bør fiskene fodres meget restriktivt, da fiskene endnu ikke har produceret nok røde blodcellekapacitet til at transportere ilt til alle vitale dele i kroppen.
“Forårssyndromet” i ørredopdræt
Ved forårssæsonens begyndelse bliver Anders Andreasen, som er medlem af BioFarm teamet af tekniske rådgivere ved BioMar fabrikken i Brande, optaget af et særligt fænomen i ørredopdræt, som kendes som ”forårssyndromet”, ”forårsstress” eller ”forårskuller”.
”Ørredopdrættere henvender sig til os, fordi de ikke forstår, hvorfor de efter fordring ofte ser deres fisk i vandoverfladen, hvor de gisper efter luft. Opdrætterne er bekymrede. De er klar over, at det er tegn på stress og at det er udfordrende og risikabelt for fiskene,” beretter Anders Andreasen.
“Det er en kritisk tid for fiskene, når vandtemperaturen stiger meget hurtigt. Den kritiske periode afhænger af anlæggets beliggenhed, og på samme lokalitet kan den variere fra år til år afhængig af, hvornår og hvor hurtigt foråret og temperaturstigningerne kommer.”
Antallet af røde blodceller er afgørende for trivslen
En afgørende factor for fisks velbefindende er, at de har nok ilt til rådighed i musklerne og andre organerne. Evnen til at få nok ilt afhænger at mængden af antallet af røde blodceller, dvs. af hæmoglobinindholdet i blodet.
Når vandet er koldt, falder fiskens appetit og vandets iltindhold er ofte ret højt. Når vandet er meget iltmættet, er der ikke behov for at fisken disponerer over mange røde blodceller for at kunne transportere nok ilt rundt i kroppen. Efter flere måneder med koldt vand og masser af ilt har fisken vænnet sig til at producere færre røde blodceller.
Ændring over tid i hæmoglobinindholdet i regnbueørredens blod Hæmoglobinindholdet (antallet af røde blodlegemer) i regnbueørredens blod varierer i løbet af året. Over vinteren har fisken vænnet sig til kun at producere en begrænset mængde røde blodceller. I begyndelsen af foråret, når vandtemperaturen stiger meget hurtigt, har fisken ikke nok røde blodceller rådighed for at imødekomme det øgede behov for at transportere ilten rundt i kroppen.
Stejl stigning i vandtemperaturen er udfordrende
Når fisken pludselig får en øget appetit pga. en stejl stigning i vandtemperaturen, ligger det i fiskenes natur at fisken er sulten, og vil tage så meget føde til sig som overhovedet muligt. Næringsomsætningen er dog endnu ikke i fuld gang, og iltforbruget kan overstige mængden af ilt, som forsynes via blodet.
Problemet er, at efter de kolde vintermåneder har fiskene kun relativt få blodceller til at binde ilten til blodet. Derfor evner den ikke at opnå en tilstrækkelig ilttilførsel til vævet. Fisken reagerer gennem iltstress, hvilket øger blodcirkulationen og gælleventilationen.
Vær opmærksom på temperaturændringer
Anders Andreasen tilføjer: “For så vidt angår den rette fodertildeling om foråret er det vigtigt, at man som opdrætter er opmærksom på ændringer i temperaturen. Kig tilbage på temperaturkurverne på anlægget fra tidligere år, så du kan forudse den typiske temperaturudvikling på stedet.”
Fodringsintensiteten bør tilpasses
I et ørredopdræt er det vigtigt at holde sig for øje, at det tager tid for fisken at udvikle tilstrækkeligt med røde blodceller. Vejen frem er at tilpasse fodringen lidt af gangen, så fisken kan blive klar til at blive udsat for en større tilførsel af foder.
“Når fisken har haft nedsat appetit i løbet af vinteren, anbefaler vi, at der ikke er fokus på vækst, men derimod først og fremmest på at styrke fiskens stofskifteproces. Det tilrådes at begynde med meget restriktiv fodring og gradvist at vænne fisken til den nye situation. Her kunne en luftdiffusor også være nyttig,” fastslår Anders Andreasen.
Fodringsstrategi ved pludselig temperaturstigning om foråret Temperaturobservationer og tilpasset fordringsstrategi fra et buropdræt i Sverige. Mens temperaturen steg om foråret, blev nedenstående begrænsede fodringsstrategi anvendt fra slutningen af marts til midten af maj.
Typisk fodringsstrategi
En typisk strategi vil være, at fisken holdes ca. to uger bagud i fodringen i forhold til den fodring, der typisk anbefales ved den givne temperatur. Det tilrådes at begynde med meget restriktiv fodring.
“Vi anbefaler kontinuerlig fodring og at tilpasse fodermængden i forhold til, hvad temperaturen forventes at blive de kommende dage. Efter at have øget mængden af røde blodceller over 2-3 uger burde fisken være klar til at fordøje den ”normale” fodermængde som anbefales i de typiske fodringsvejledninger.”
“Det er tiltag, som bidrager til at undgå foderspild til at udnytte fiskens enormt store vækstpotentiale,” siger Anders Andreasen afslutningsvis.
Resultater (12)
After a harsh winter with low water temperatures, the approach of spring may be accompanied by a rapid rise in temperature, especially in some areas such as northern Europe. This period can be challenging and risky for the fish, especially if the feeding strategy is not adapted to these circumstances.
As the aquaculture industry expands, one of the key challenges is finding sustainable and nutritious alternatives to traditional ingredients like fishmeal and fish oil, which have been the cornerstone of aquafeeds historically. One promising alternative that is gaining attention in aqua-faced formulation are horse beans.
Their aquaculture journey began with curiosity sparked by an unused pond on his father’s land. With no prior experience in fish farming but a strong background in finance and business, Lauris Apsis saw an opportunity to create something meaningful. Recognizing sustainability as the key to long-term success, Lauris and his Finnish partner, Salmela-Yhtiot Oy founded Blue Circle (Zivs uz Ledus), a Latvian farm dedicated to producing premium Arctic char using cutting-edge recirculating aquaculture systems (RAS).
Indkøb af råvarer til akvakultur anvendelse har en betydelig indvirkning på miljøet, især når det gælder udledning af drivhusgasser (GHG). Udvinding, forarbejdning og transport af disse råmaterialer bidrager væsentligt til udledningen. Bedre indkøbspraksis kan dog hjælpe med at reducere disse udledninger, og en klimavenlig tilgang er nøglen til at sikre en bæredygtig produktion.
Fiskeopdrættere kan opnå bedre resultater ved at bruge mindre foder
Akvakultur er en af de mindst ressourceintensive former for fødevareproduktion.
De marine fiskebestande er i fare. Vi er nødt til at tage bedre vare på vores verdenshave for at bevare verdens marine fiskebestande og skabe bæredygtig udvikling.
Aktuel forskning indikerer, at hjerte-kar-sygdomme reduceres, når man spiser fisk, og at hjernens udvikling hos spædbørn og småbørn forbedres, når moderen spiser fisk før eller under graviditeten.
Fisk med den optimale ernæringsmæssig og fysisk kvalitet.
Alt, hvad vi foretager os, har en indvirkning på miljøet – når vi tager på ferie, opvarmer vores hjem og bespiser vores familier.
Sikring af optimal ernæring og biokemisk kvalitet af opdrættet fisk i hele deres livscyklus er vigtigt for at sikre, at de fiskeprodukter, som vi spiser, er af optimal ernæringsmæssig og fysisk kvalitet.
For ethvert fiskeopdræt er det vigtigt at træffe den rigtige beslutning om det optimale foder til opdrætsbetingelserne samt den ønskede produktion for det specifikke opdræt